EU’s Digitale Produktpas (DPP) er klar til at forandre elektronikbranchen. Som en del af Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) har DPP til formål at fremme cirkularitet, sporbarhed og gennemsigtighed gennem hele produktets livscyklus. For elektronik betyder det, at detaljerede oplysninger om oprindelse, sammensætning, miljøpåvirkning og håndtering ved end-of-life bliver digitalt tilgængelige og standardiserede på tværs af EU-markedet.
Hvad det betyder for elektronikbranchen
Det Digitale Produktpas vil fundamentalt ændre den måde, elektronikbrands arbejder med produktudvikling, forsyningskæder og kunderelationer. Selvom compliance er den umiddelbare drivkraft, vil den større effekt være en bevægelse mod smartere og mere cirkulære forretningsmodeller.
Producenter skal sikre, at hver komponent er sporbar, at miljøpåstande kan dokumenteres, og at hvert produkt kan registreres digitalt gennem hele dets livscyklus. Det betyder et opgør med fragmenterede regneark og PDF’er – og en overgang til centraliserede dataøkosystemer, som kan integreres gnidningsfrit med DPP-platforme.
Hvad ændrer sig med det Digitale Produktpas?
Et Digitalt Produktpas fungerer som et digitalt ID for et produkt. Det indeholder nøgledata som:
-
Materialer og komponenter
-
Produktionssted og -metoder
-
Miljøaftryk
-
Anvisninger til reparation, genbrug og genanvendelse
Passet vil følge produktet og være tilgængeligt for producenter, forhandlere, genanvendere og forbrugere – typisk via QR-kode eller lignende. Det åbner op for ny gennemsigtighed og stiller samtidig større krav til, hvordan brands indsamler og deler produktdata.
Vigtige datoer at kende
-
Juli 2024: ESPR træder i kraft
-
Ultimo 2025: Elektronikspecifikke krav forventes
-
2026: Håndhævelse begynder
Selvom de tekniske standarder stadig er under udvikling, bør virksomheder allerede nu begynde at tilpasse systemer og organisering. Tidlig forberedelse giver en klar konkurrencefordel, når reglerne træder i kraft.
Sådan skal elektronikbranchen tillpasse sig
For at opfylde kravene til det Digitale Produktpas har virksomheder brug for pålidelige og strukturerede data. Et Product Information Management (PIM)-system hjælper med at indsamle, administrere og centralisere nøgleoplysninger som materialer, certificeringer, reparationsvejledninger, emissioner m.m.
Med én fælles datakilde kan dine teams – engineering, bæredygtighed, compliance – samarbejde effektivt. Ikke mere jagt på data i mails og regneark.
Ved at integrere PIM med DPP-platformen bliver det lettere at overholde krav, reducere fejl og undgå dyre forsinkelser.
DPP som konkurrencefordel
Ja, DPP indfører nye lovkrav. Men det åbner også for nye muligheder. Ved at dele detaljerede og verificerbare produktdata opbygger din virksomhed tillid hos kunder, myndigheder og partnere. Samtidig får du værktøjer til at understøtte cirkulære forretningsmodeller – som returordninger, videresalg og reparation.
Elektronikbrands, der forbereder sig nu, vil lede vejen i fremtiden. De vil ikke blot leve op til lovgivningen – de vil sætte standarden for gennemsigtig og ansvarlig produktudvikling.
Læs alle vores indlæg om det Digitale Produktpas’ indvirkning på elektronik industrien
Tilmeld dig vores Digitale Produktpas emailliste
Det Digitale Produktpas
Arrangeret af Kruso A/S
CVR: 25524365