Category

Bilindustrien

Kan digitale produktpas ændre måden, vi handler på?

Magnifier looking on an online shop for a shirt

Digitale produktpas giver forbrugerne bedre indsigt i produkterne

Hvor meget ved vi egentlig om de produkter, vi køber? Vi kan sammenligne priser, læse anmeldelser og undersøge, hvad virksomhederne fortæller os. Men pålidelige oplysninger om materialer, holdbarhed og miljøpåvirkning kan være sværere at finde. Det kan digitale produktpas være med til at ændre.

EU’s forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR) fastlægger rammerne for digitale produktpas (DPP). Formålet er at gøre produktinformation mere tilgængelig og gennemsigtig. Afhængigt af produktkategorien kan passene indeholde oplysninger om materialer, miljøpåvirkning, holdbarhed og reparation. Det kan give forbrugerne et bedre grundlag for at vurdere produkter og stille nye krav til virksomhedernes kommunikation.

Kan gennemsigtighed blive en konkurrencefordel?

Virksomheder har længe brugt reklamer, certificeringer og produktbeskrivelser til at fremhæve deres produkter. Digitale produktpas kan supplere dette med mere struktureret information. Forestil dig to jakker til samme pris. Begge mærker fremhæver bæredygtighed, men kun det ene giver tydelige oplysninger om materialer, holdbarhed og reparation. Det kan få betydning for kundens valg.

En adfærdsundersøgelse fra 2017–2018, bestilt af Europa-Kommissionen, understøtter denne mulighed. Med oplysninger om holdbarhed var deltagerne næsten tre gange så tilbøjelige til at vælge det mest holdbare produkt. Oplysninger om reparationsmuligheder mere end fordoblede sandsynligheden for at vælge produktet med den højeste reparationsscore. Undersøgelsen handlede ikke direkte om digitale produktpas, men viser betydningen af tilgængelig produktinformation.

Digitale produktpas får en rolle i e-handel

Under ESPR skal forhandlere give kunderne adgang til relevante digitale produktpas inden køb, når kravene for den pågældende produktkategori træder i kraft. For e-handelsvirksomheder betyder det, at produktinformation også bliver en del af arbejdet med at overholde lovgivningen.

Virksomheder kan samtidig integrere relevante oplysninger direkte på deres produktsider. Kunderne kan dermed lettere sammenligne materialer, reparationsmuligheder og andre egenskaber. Det kræver pålidelige produktdata og god integration mellem eksempelvis Product Information Management (PIM), leverandørsystemer og e-handelsplatforme. Informationen kan også bruges efter købet til vedligeholdelse og reparation, hvis produktpasset indeholder disse oplysninger.

Vil forbrugerne bruge informationen?

Flere oplysninger fører ikke automatisk til bedre købsbeslutninger. Et digitalt produktpas kan indeholde omfattende tekniske data, som ikke er relevante for den almindelige forbruger. En kunde, der køber en jakke, vil eksempelvis hellere vide, hvordan den skal vedligeholdes, end gennemgå lange tekniske specifikationer.

For virksomheder handler opgaven derfor både om at stille information til rådighed og gøre den forståelig. Pris, design og personlige præferencer vil fortsat spille en rolle. Men virksomheder, der præsenterer pålidelige produktdata på en enkel måde, kan skabe større værdi for kunderne.

Digitale produktpas kan ændre måden, vi handler på, men kun hvis informationen bliver noget, forbrugerne rent faktisk kan bruge.

Vil du vide mere om Det Digitale Produktpas eller har du brug for hjælp?

Kontakt os

Fra stålværker til bilfabrikker bevæger det digitale produktpas sig gennem forsyningskæden

hot steel on vonveyor

EU forbereder nye krav til digitale produktpas for jern og stål

Stål findes overalt, fra de biler, vi kører i, til de bygninger, vi bor i. Nu forbereder EU mulige krav om digitale produktpas til et af de mest anvendte materialer i moderne produktion. Ifølge Europa-Kommissionens nuværende vejledende tidsplan forventes nye regler for jern og stål i fjerde kvartal af 2026. Det markerer endnu et skridt mod større gennemsigtighed i europæiske forsyningskæder.

Nye undersøgelser giver indblik i fremtidens digitale produktpas

Europa-Kommissionen har udpeget jern og stål som prioriterede produktgrupper under forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR). Selvom der endnu ikke er vedtaget en produktspecifik delegeret retsakt, som fastlægger kravene til digitale produktpas for jern og stål, giver forberedende undersøgelser fra marts 2026 et indblik i, hvordan de kommende krav kan komme til at se ud. Det gælder blandt andet et stålspecifikt forslag, der er udarbejdet som led i Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenters (JRC) forberedende arbejde, og som undersøger, hvordan information om industrielle materialer kan registreres, udveksles og tilgås på tværs af komplekse forsyningskæder.

I stedet for udelukkende at fokusere på færdige produkter undersøger forslaget, hvordan produktinformation kan følge materialerne gennem flere led i produktionen og skabe nye muligheder for gennemsigtighed og sporbarhed på tværs af brancher.

Hvorfor stål står centralt i EU’s næste initiativ for digitale produktpas

Stål er et mellemprodukt, hvilket betyder, at materialet anvendes til at fremstille andre produkter frem for nødvendigvis at blive solgt direkte til forbrugerne. En stålproducent kan eksempelvis levere materiale til en bilproducent, som anvender det til at fremstille køretøjskomponenter. Det samme materiale kan også videreforarbejdes til konstruktionselementer i bygninger eller komponenter til industrimaskiner. Når materialerne bevæger sig mellem virksomheder, skal oplysninger om deres oprindelse, sammensætning og miljømæssige egenskaber kunne følge med, hvis virksomheder længere nede i forsyningskæden skal kunne sikre pålidelig sporbarhed.

I dag udveksles en stor del af disse oplysninger gennem eksisterende industridokumentation, herunder materialecertifikater, tekniske specifikationer og miljøvaredeklarationer. Selvom dokumenterne er afgørende for den industrielle drift, er oplysningerne ikke altid tilgængelige i standardiserede, maskinlæsbare formater, der kan overføres direkte mellem forskellige digitale systemer. Digitale produktpas kan være med til at løse denne udfordring ved at gøre relevant produktinformation tilgængelig gennem systemer, der kan udveksle og anvende data på tværs af platforme, og dermed forbedre gennemsigtighed, sporbarhed og informationsudveksling gennem hele værdikæden.

For stålindustrien kan det betyde, at oplysninger, der registreres under produktionen, bliver lettere for virksomheder længere nede i forsyningskæden at tilgå og anvende. Det kan reducere behovet for gentagen manuel dataindsamling og gøre det muligt at forbinde produktinformation på tværs af flere produktionsled.

Hvilke oplysninger kan det digitale produktpas for stål komme til at indeholde?

Europa-Kommissionen har endnu ikke vedtaget de endelige krav til digitale produktpas for jern- og stålprodukter. Undersøgelsen fra marts 2026 om indholdet i digitale produktpas for jern og stål, som er udarbejdet som led i JRC’s tekniske arbejde, identificerer dog flere kategorier af oplysninger, der kan blive omfattet af fremtidige krav.

Disse omfatter produktidentifikation og klassificering, oplysninger om producent og oprindelse, tekniske egenskaber og materialesammensætning samt miljø- og cirkularitetsoplysninger. Afhængigt af de endelige krav kan det eksempelvis omfatte data om stålets sammensætning, produktionssted, miljøpåvirkning, indhold af genanvendte materialer og andre bæredygtighedsrelaterede egenskaber. Undersøgelsen ser desuden på, hvordan oplysningerne kan forbindes med eksisterende systemer til produktidentifikation og industridokumentation, så virksomheder potentielt kan bygge videre på datastrukturer og processer, der allerede anvendes i stålindustrien.

Et centralt spørgsmål er, på hvilket niveau produkterne skal identificeres. Stål fremstilles, forarbejdes og distribueres i forskellige former og mængder, og sporbarhed af en enkelt stålkomponent er derfor ikke nødvendigvis det samme som sporbarhed af et helt produktionsparti fra et stålværk. JRC’s forberedende arbejde undersøger derfor forskellige identifikationsniveauer, herunder produktionspartier og individuelle enheder, for at vurdere, hvordan fremtidige digitale produktpas kan tilpasses eksisterende industrielle processer.

Anbefalingerne skal danne grundlag for den videre lovgivningsproces og må ikke forveksles med juridisk bindende krav. Det endelige anvendelsesområde, de obligatoriske datapunkter og reglerne for produktidentifikation afhænger af den delegerede retsakt, som Europa-Kommissionen senere vedtager.

Fra stålproduktion til bilindustrien

Den potentielle betydning af digitale produktpas for jern og stål rækker langt ud over selve stålproducenterne. Bilproducenter er eksempelvis afhængige af omfattende leverandørnetværk, der leverer tusindvis af forskellige komponenter og materialer. Stål, som anvendes i karrosserier, konstruktioner og mekaniske komponenter, kan passere gennem flere virksomheder, før det når frem til den endelige samling. Det skaber et løbende behov for pålidelige oplysninger om materialets egenskaber, oprindelse og miljøpåvirkning.

Et standardiseret digitalt produktpas kan gøre det lettere at udveksle disse oplysninger. En stålproducent vil eksempelvis kunne stille strukturerede data om materialesammensætning, oprindelse og relevante miljømæssige egenskaber til rådighed, så virksomheder længere nede i forsyningskæden kan anvende dem i deres egen produktdokumentation, indkøbsprocesser eller bæredygtighedsrapportering. I stedet for gentagne gange at skulle indhente de samme oplysninger fra forskellige leverandører kan virksomheder potentielt få adgang til relevante produktdata gennem et mere ensartet og sammenhængende digitalt system.

Det betyder dog ikke, at et fremtidigt digitalt produktpas for stål automatisk vil kunne spore hver enkelt stålkomponent hele vejen frem til et færdigt køretøj. Graden af sporbarhed, de obligatoriske oplysninger og reglerne for adgang til data afhænger fortsat af den endelige lovgivning. Ikke desto mindre peger udviklingen i en tydelig retning: Produktinformation bliver i stigende grad relevant, ikke kun for den virksomhed, der fremstiller materialet, men også for de virksomheder, der køber, forarbejder og anvender det i andre produkter. Det samme gælder inden for byggeri, maskinindustri og produktion af industrielt udstyr.

Udfordringen ved at forbinde information på tværs af virksomheder

En af de største udfordringer ved digitale produktpas handler ikke blot om at indsamle data, men om at sikre, at information kan udveksles og forstås på tværs af forskellige systemer og organisationer. Stålproducenter håndterer allerede store mængder produktinformation gennem produktionssystemer, Enterprise Resource Planning (ERP), kvalitetsstyringsprocesser og teknisk dokumentation, mens deres kunder kan anvende helt andre løsninger, herunder Product Information Management (PIM), indkøbsplatforme og systemer til leverandørstyring.

Et digitalt produktpas skal kunne fungere i dette bredere digitale miljø. Under ESPR er digitale produktpas tænkt som interoperable løsninger, der understøtter struktureret og maskinlæsbar informationsudveksling, samtidig med at rammeværket skal mindske afhængigheden af enkelte teknologileverandører. For virksomheder rejser det væsentlige spørgsmål om datakvalitet, systemintegration og datastyring, herunder hvor informationen opbevares, hvem der har ansvaret for at vedligeholde den, og hvordan den kan deles uden unødvendig duplikering eller manuelle processer.

JRC’s undersøgelser peger på muligheder for at reducere administrativt arbejde, forbedre informationsudvekslingen og gøre miljødata lettere tilgængelige. Mulighederne afhænger dog af, at virksomhederne kan forbinde deres eksisterende systemer og etablere pålidelige processer til vedligeholdelse af produktinformation. Et digitalt produktpas er derfor ikke blot endnu et dokumentationskrav, men en del af en større udvikling mod mere sammenhængende og strukturerede produktdata.

Hvad er næste skridt for stålindustrien?

Ifølge Europa-Kommissionens vejledende tidsplan forventes den delegerede retsakt for jern og stål vedtaget i fjerde kvartal af 2026. Tidsplanen er dog foreløbig og kan ændre sig i takt med det videre lovgivningsmæssige og tekniske arbejde. Retsakten forventes at præcisere, hvilke produkter der omfattes, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed, og hvordan de konkrete krav til digitale produktpas skal fungere.

Det er vigtigt at understrege, at vedtagelsen ikke betyder, at producenterne straks skal have digitale produktpas klar til brug. Ifølge artikel 4, stk. 4, i ESPR kan en delegeret retsakt som udgangspunkt tidligst finde anvendelse 18 måneder efter sin ikrafttræden, medmindre særlige omstændigheder kan begrunde en kortere periode. Den præcise dato for, hvornår kravene træder i anvendelse for jern og stål, afhænger derfor af den endelige lovgivning, og der er endnu ikke fastsat nogen endelig frist for, hvornår virksomhederne skal overholde kravene.

For stålproducenter og virksomheder længere nede i forsyningskæden kan de kommende måneder skabe større klarhed over, hvordan digital produktinformation fremover skal reguleres. Udviklingen har dog betydning langt ud over én enkelt branche. Ved at udvikle krav om digitale produktpas for et mellemprodukt som stål undersøger EU, hvordan sporbarhed kan fungere på tværs af flere produktionsled, fra den oprindelige materialeleverandør til producenten af det færdige produkt.

Den væsentlige forandring er ikke blot, at stål muligvis skal have et digitalt produktpas. Det er, at produktinformation i stigende grad skal kunne følge materialerne gennem hele forsyningskæden.

Vil du vide mere om Det Digitale Produktpas eller har du brug for hjælp?

Kontakt os

Fristen for batteripasset nærmer sig, men EU’s regler er stadig ikke på plads

An EV battery getting processed in a factory

Batteripasset bliver obligatorisk i februar 2027, men reglerne er stadig uafklarede

Den 18. februar 2027 er ikke dagen, hvor virksomheder skal begynde at forberede sig på det digitale batteripas. Det er dagen, hvor systemet allerede skal fungere. Alligevel har Europa-Kommissionen endnu ikke færdiggjort alle de nødvendige regler, selvom der kun er fire måneder til fristen.

Fra den 18. februar 2027 skal alle batterier til elektriske køretøjer (EV), batterier til lette transportmidler (LMT) og industribatterier med en kapacitet på over 2 kWh have et digitalt batteripas, når de bringes i omsætning på EU-markedet eller tages i brug.

For producenter, importører og andre berørte virksomheder medfører det et betydeligt ansvar. Hvert enkelt batteri skal have sin egen digitale registrering med oplysninger om batteriets egenskaber, sammensætning og livscyklus.

Kravene har været kendt i flere år. Alligevel mangler en væsentlig del af det lovgivningsmæssige grundlag stadig at falde på plads.

EU har overskredet sin egen frist

Ifølge artikel 77, stk. 9, i EU’s batteriforordning skulle Europa-Kommissionen senest den 18. august 2026 have vedtaget en gennemførelsesretsakt, der fastlægger, hvem der har en legitim interesse i at få adgang til begrænsede oplysninger i batteripasset.

Den frist er overskredet, uden at den nødvendige gennemførelsesretsakt er blevet vedtaget.

Kommissionens nuværende tidsplan placerer vedtagelsen i fjerde kvartal af 2026, mens den offentliggjorte vejledning angiver, at et udkast forventes sendt i offentlig høring i oktober eller november.

Samtidig er implementeringsfristen den 18. februar 2027 uændret.

Det efterlader virksomhederne i en vanskelig situation. De forventes at udvikle og implementere systemer, der lever op til lovgivningens krav, selvom nogle af reglerne for adgangen til deres data endnu ikke er endeligt fastlagt.

Den manglende gennemførelsesretsakt afgør ikke, om batteripasset skal have forskellige adgangsniveauer. Det krav er allerede fastlagt. Den skal derimod præcisere, hvilke aktører der må få adgang til bestemte oplysninger, hvilke oplysninger de må tilgå, og om de må downloades, deles, offentliggøres eller genanvendes.

Det er væsentlige forhold, når virksomheder skal udvikle digitale løsninger, der kan håndtere produktinformation sikkert gennem hele batteriets livscyklus.

Hvilke krav stilles der til det digitale batteripas?

Selvom der fortsat er uafklarede spørgsmål, er en stor del af reglerne for det digitale batteripas allerede fastlagt.

I august 2026 offentliggjorde Europa-Kommissionen en opdateret vejledning, der omfatter 71 datapunkter med relevans for digitale batteripas. Vejledningen præciserer, hvilke oplysninger der er obligatoriske, betingede eller endnu ikke påkrævede for de forskellige batterikategorier.

Det er vigtigt at bemærke, at kravet om batteripas gælder for hvert enkelt batteri og ikke blot for en batterimodel. To identiske batterier skal derfor have hvert deres batteripas, som er knyttet til en unik identifikator.

Oplysningskravene omfatter både generelle karakteristika for batterimodellen og data, der vedrører det enkelte batteri.

En løsning, der lever op til kravene, skal desuden indeholde:

  • En unik identifikator, der forbinder det fysiske batteri med dets digitale registrering.
  • En QR-kode, der giver adgang til batteripasset.
  • Registrering i EU’s centrale register for digitale produktpas. Registret blev sat i drift i juli 2026 og indeholder unikke produktidentifikatorer, registreringsoplysninger og tilhørende metadata. Selve oplysningerne i batteripasset opbevares decentralt. Virksomhederne skal derfor også etablere en løsning til hosting og vedligeholdelse af deres produktdata.
  • Adgangsstyring, der sikrer, at forskellige aktører kun kan tilgå de oplysninger, de har ret til i henhold til lovgivningen.

For virksomheder, der håndterer tusindvis af batterier, er opgaven derfor langt mere omfattende end blot at generere QR-koder eller offentliggøre digitale produktdatablade.

Udfordringerne rækker ud over den lovgivningsmæssige usikkerhed

Selv med et fuldt afklaret regelgrundlag er implementeringen af digitale batteripas en omfattende opgave.

Information skal indsamles, struktureres, valideres og gøres tilgængelig gennem systemer, der kan håndtere data på individuelt produktniveau.

I mange virksomheder findes de nødvendige oplysninger allerede i forskellige systemer, herunder Product Information Management (PIM), Enterprise Resource Planning (ERP), produktionssystemer og dokumentation fra leverandører.

Det skaber flere udfordringer.

For det første skal virksomhederne skabe overblik over, hvilke oplysninger de allerede har til rådighed, og hvor der mangler data.

For det andet kan en stor del af de nødvendige oplysninger komme fra aktører uden for virksomheden. Batteriproducenter og importører er ofte afhængige af deres leverandører, når det gælder information om materialer, komponenter og produktionsforhold.

For det tredje skal oplysningerne forblive korrekte, tilgængelige og tilstrækkeligt beskyttede over tid.

Et digitalt batteripas er derfor ikke blot et dokument, der kan oprettes én gang og derefter glemmes. Det kræver en digital informationsinfrastruktur, der kan understøtte produktet gennem den relevante del af dets livscyklus.

Hvem har ansvaret for batteripasset?

Ifølge EU’s batteriforordning ligger ansvaret for at sikre korrekte, fuldstændige og opdaterede oplysninger i batteripasset hos den erhvervsdrivende, der bringer batteriet i omsætning på markedet eller tager det i brug.

Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan det være en producent, importør eller en anden ansvarlig erhvervsdrivende.

For virksomheder, der importerer batterier fra lande uden for EU, er denne sondring særligt vigtig. Selvom de nødvendige oplysninger stammer fra en producent uden for EU, skal den ansvarlige erhvervsdrivende sikre, at kravene til batteripasset bliver opfyldt.

Leverandører kan derfor spille en afgørende rolle i indsamlingen af de nødvendige oplysninger uden nødvendigvis selv at have det juridiske ansvar for det færdige batteris pas.

Ansvaret kan også ændre sig gennem batteriets livscyklus, eksempelvis hvis et batteri gennemgår bestemte processer i forbindelse med genbrug, ændret anvendelse eller genfremstilling.

En fast deadline og et uafklaret regelsæt

Det digitale batteripas er en af de første større anvendelser af EU’s bredere ramme for digitale produktpas, som i de kommende år forventes at omfatte flere brancher.

Implementeringen bliver derfor en vigtig test af, hvordan de europæiske krav til produktinformation kommer til at fungere i praksis.

Men den hastigt nærmende deadline rejser et relevant spørgsmål.

Hvor lang tid kan virksomheder med rimelighed forventes at have til at implementere de endelige tekniske og lovgivningsmæssige krav, før de skal kunne dokumentere, at de overholder dem?

Europa-Kommissionen har allerede offentliggjort omfattende vejledning, og virksomhederne kan arbejde videre med de krav, der er fastlagt. Ikke desto mindre skaber forsinkelsen af de endelige regler for adgangsrettigheder en unødvendig usikkerhed i en i forvejen kompleks implementeringsproces.

For batteribranchen består den umiddelbare udfordring i at sikre pålidelige produktdata, tydelige ansvarsområder og systemer, der kan understøtte digitale batteripas for hvert enkelt batteri.

Det resterende ansvar ligger hos Europa-Kommissionen, som skal færdiggøre det lovgivningsmæssige grundlag i tilstrækkelig god tid til, at virksomhederne kan nå at implementere kravene.

Fristen ligger fast. Spørgsmålet er, om de resterende regler kommer tidsnok til, at virksomhederne kan nå at handle på dem.

Vil du vide mere om Det Digitale Produktpas eller har du brug for hjælp?

Kontakt os

Bilindustriens grønne fremtid

Natkørsel på vej med røde og hvide lysstrømme fra biler, der symboliserer bevægelse i bilindustrien

Bilindustrien står midt i en grøn transformation, hvor Det Digitale Produktpas (DPP) spiller en afgørende rolle.

Med fokus på gennemsigtighed og sporbarhed tilbyder DPP muligheder for at fremme innovation, bæredygtighed og ansvarlig produktion. Samtidig åbner det døren for nye tilgange til reparation, forbrugernes engagement og optimering af globale forsyningskæder. Læs videre for at se, hvordan DPP kan forandre bilindustrien og styrke bæredygtige løsninger.

Lad os udforske, hvordan DPP i bilbranchen kan drive innovation:

DPP som katalysator for bæredygtig udvikling
Med indførelsen af Det Digitale Produktpas (DPP) står bilindustrien over for både udfordringer og muligheder. DPP fremmer ikke kun gennemsigtighed og sporbarhed, men åbner også for nye tilgange til reparation, innovation og forbrugerengagement. Disse aspekter kan transformere industrien ved at skabe en mere bæredygtig tilgang til produktion og brug af køretøjer.

Reparation og vedligeholdelse som nøgleområder
DPP kan revolutionere bilers reparation og vedligeholdelse ved at give adgang til detaljeret information om komponenter og deres udskiftningsmuligheder. Producenter kan designe biler til nemmere reparation, hvilket forlænger deres levetid og reducerer miljøpåvirkningen. Forbrugerne får også værdi gennem lettere vedligeholdelse og en reduktion af udgifter til udskiftning, mens miljøet nyder godt af en kultur, der prioriterer reparation fremfor kassation.

Innovation drevet af bæredygtighed
Selvom implementeringen af DPP kræver investeringer i datateknologi og sporingssystemer, kan dette drive udviklingen af mere energieffektive og bæredygtige biler. Ved at fokusere på materialer, der er lette at genanvende, og design, der forlænger produkternes levetid, kan bilproducenter kombinere lovkrav med miljøvenlige løsninger, der også appellerer til en voksende bevidst forbrugerbase.

Datahåndtering og cybersikkerhed
En væsentlig udfordring ved DPP er håndteringen af store datamængder. Producenter skal sikre robust cybersikkerhed og sikre, at de data, der genereres om bilernes livscyklus, beskyttes mod hacking og misbrug. Investering i avancerede teknologier til sikker dataoverførsel og overvågning bliver afgørende for at opretholde både tillid og funktionalitet.

Internationale standarder og forsyningskæder
Da bilindustrien er global, vil DPP have konsekvenser langt ud over EU’s grænser. Internationale leverandører skal tilpasse deres processer for at opfylde EU’s krav. Dette kan føre til en omstrukturering af forsyningskæderne og åbne op for nye samarbejder baseret på bæredygtighed og transparens.

Forbrugernes engagement i en ny æra
DPP kan transformere forbrugeradfærden ved at give adgang til detaljeret information om bilernes miljøpåvirkning, reparationsmuligheder og energiforbrug. Dette vil gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere informerede valg og bidrage til en bevidst efterspørgsel efter bæredygtige køretøjer. Med DPP kan bilkøb i fremtiden blive en beslutning, der balancerer pris, præstation og miljøansvar.

Det Digitale Produktpas (DPP) repræsenterer en ny æra for bilindustrien, hvor gennemsigtighed og innovation går hånd i hånd. Ved at fremme bæredygtige produktionsmetoder, styrke forbrugernes engagement og forbedre værdikædens effektivitet kan DPP sætte standarden for en mere ansvarlig og grøn bilindustri. For bilproducenter og forbrugere er det en mulighed for at skabe en mere bæredygtig fremtid på tværs af grænser.

Vil du vide mere om Det Digitale Produktpas eller har du brug for hjælp?

Kontakt os

Vejen til bæredygtig mobilitet

Bil bliver samlet af maskiner i et warehouse, Digitalt Produktpas i bilindustrien

Gennemsigtighed på hjul – hvordan det Digitale Produktpas opgraderer bilindustrien

Grønne veje og elektriske visioner: Sådan gør DPP bilindustrien til en drivkraft for bæredygtighed.

Sæt dig bag rattet og opdag, hvordan DPP'er accelererer bilindustriens vej mod bæredygtighed:

Grønne veje og elektriske visioner
Det Digitale Produktpas (DPP) i bilindustrien går langt ud over at forbedre sporbarhed og gennemsigtighed; det fungerer også som en drivkraft for udviklingen af elektriske og bæredygtige køretøjer. Ved at integrere DPP i bilproduktionen kan producenter spore og optimere brugen af kritiske råmaterialer som lithium, kobolt og nikkel – essentielle komponenter i batterier til elbiler. DPP sikrer, at disse materialer udvindes og anvendes på en måde, der både er bæredygtig og etisk forsvarlig.

Livscyklusvurdering og genanvendelse
DPP giver bilproducenter værktøjer til at udføre mere præcise livscyklusvurderinger (LCA) af deres køretøjer. Disse vurderinger gør det muligt at identificere og reducere miljøpåvirkningen gennem hele bilens livscyklus – fra produktion til slutbrug. Ved hjælp af DPP kan materialer og komponenter effektivt genanvendes ved slutningen af køretøjets levetid, hvilket understøtter en cirkulær økonomi, hvor genbrug og genanvendelse er nøgleelementer.

Forbrugerengagement og øget transparens
Med DPP får forbrugerne adgang til detaljerede data om et køretøjs miljøpåvirkning, herunder materialernes oprindelse og bæredygtigheden i produktionen. Denne gennemsigtighed styrker forbrugernes tillid og gør det muligt for dem at træffe velinformerede valg, der stemmer overens med deres værdier om ansvarlighed og bæredygtighed.

Det Digitale Produktpas kan hjælpe motorbranchen med at fremme udviklingen af bæredygtige køretøjer gennem forbedret materialehåndtering og livscyklusvurdering. Ved at udnytte de muligheder, som DPP tilbyder, kan bilproducenter skabe køretøjer, der ikke kun er miljøvenlige, men også gennemsigtige og tilpasset fremtidens krav til bæredygtighed.

Vil du vide mere om det Digitale Produktpas eller har du brug for hjælp?

Kontakt os