Det Digitale Produktpas (DPP) er en ny regulering indført af EU med det formål at fremme bæredygtighed i hele produktets livscyklus. DPP giver detaljerede oplysninger om et produkts sammensætning, oprindelse, miljøpåvirkning og andre relevante data. Disse oplysninger skaber en mere bæredygtig og gennemsigtig forsyningskæde i møbelindustrien, hvilket gør det muligt for både forbrugere og interessenter at træffe mere oplyste valg om produkters bæredygtighedsprofil.
Hvilken betydning har dette for møbelbranchen
Møbelbranchen står over for en stor forandring. Med EU’s krav om, at alle møbler skal have et digitalt produktpas, bliver information om materialer, produktion og bæredygtighed langt mere tilgængelig.
Det Digitale Produktpas (DPP) skal sikre, at møbler fremstilles mere ansvarligt, og at deres livscyklus forlænges gennem bedre genanvendelse og reparation. For virksomheder giver det mulighed for at vise deres bæredygtige indsats, samtidig med at forbrugere får en langt større indsigt i produkternes oprindelse og kvalitet, hvilket gør det lettere at vælge møbler, der passer til både stil og værdier.
Håndtering af data og teknologi
For at følge dette krav skal møbelproducenter kunne indsamle og dele data på en struktureret måde. Her kan Product Information Management (PIM) spille en stor rolle. PIM-systemer samler oplysninger fra forskellige steder, så som lagersystemer og andre datakilder. Dataene hjælper både virksomheder og forbrugere når det kommer til håndtering eller køb af produkter, og kan hjælpe med at optimere produktionen. Det sikrer, at alle data er opdaterede og nemt tilgængelige. Samtidig giver det et klart billede af lagerbeholdningen.
Bæredygtighed og fordele ved at tilpasse sig
For dem der tilpasser sig de nye krav, er der en chance for at fremstå mere bæredygtige, og dermed øge salg, da interessen for bæredygtige produkter øger hos B2C og B2B. Altså som sagt så kan virksomheder hjælpe kunder med at træffe bedre bæredygtige valg, som ikke kun tiltrækker flere kunder, men også øger salget af produkter. Det kan styrke virksomheders brand og gøre dem mere konkurrencedygtige i markedet ved at demonstrere et klart engagement i bæredygtige metoder og aktiviteter.
For eksempel kan et møbelfirma, der aktivt anvender genbrugsmaterialer og transparent produktion, tiltrække en voksende gruppe af forbrugere, der prioriterer miljøvenlige valg, der så forbedrer virksomhedens position i branchen. Mange forbrugere ville sætte pris på dette og vælge brand, når virksomheder viser at de er opmærksomme på miljøet.
Det praktiske
At have effektive systemer til håndtering af data er vigtigt, hvis møbelbranchen skal opfylde kravet om Det Digitale Produktpas (DPP). Disse systemer samler oplysninger fra forskellige kilder og sørger for, at oplysningerne altid er opdaterede og lette at finde. Det kan også hjælpe med at holde styr på lageret og reducere spild, hvilket gør produktionen mere effektiv og grøn.
Product Information Management (PIM) er den store snak om løsningen af Det Digitale Produktpas (DDP), da PIM-systemer spiller en afgørende rolle i at samle og administrere de nødvendige data for at opfylde de nye krav. Ved at implementere et effektivt PIM-system kan virksomheder sikre, at alle relevante data er opdaterede og lettilgængelige for både interne og eksterne interessenter. PIM-systemer muliggør desuden en hurtigere tid til markedet, da de strømliner processer og gør det lettere at håndtere ændringer i produktionen. Derfor kan Product Information Management (PIM) også spare på virksomhedens kræfter på længere skift.
Et konkret eksempel: Danish Crown Projektet
I et projekt har Fritz Hansen og MiCollect arbejdet sammen for at lave sporbare møbler til Danish Crowns nye hovedkontor i Randers. Ved at bruge det digitale produktpas i form af en chip under møblernes polstring, kan forbrugerne scanne med deres mobiltelefoner og finde ud af detaljer om de materialer der er brugt, og hvordan møblerne er blevet produceret. Dette gør det lettere for folk at træffe informerede valg omkring bæredygtighed og kvalitet.
Læs alle vores indlæg om det Digitale Produktpas‛ indvirkning på møbelbranchen
Filter
Tilmeld dig vores Digitale Produktpas emailliste
Det Digitale Produktpas
Arrangeret af Kruso A/S
CVR: 25524365